tirsdag den 8. oktober 2013

Flødeskum uden mælkeprodukter

Hvad bruger du som alternativ til flødeskum? Jeg må indrømme at jeg har prøvet at undgå ting hvor der skulle bruges flødeskum... Varm kakao for eksempel, er blevet til en kop te når jeg er på café og fødselsdagslagkagen er lavet om til noget der mere ligner en marcipan iglo set udefra, frem for klassiskeren med flødeskum på kanten, hvis den overhovedet har været på menuen til fødselsdage.
Men der findes nu nogle alternativer, både en baseret på soya og en kokos - begge produkter har jeg fundet i SuperBest, men mon ikke der er flere helsekost forretninger der også har dem? ;)


Soyaflødeskum på en soyashake


soya flødeskumSoya flødeskum på dåse fra Soyatoo er praktisk at tage med hvis man skal ud, men den er efter min mening for sød - man kan godt smage at det er soya, men sukkeret overtager. Konsistensen er som mange andre ting på dåse, meget luftig, men holder ikke formen ret længe. Så tænker du at bruge den i varm kakao eller på en kage, og der er udseendet/præsentationen der er betydning, så sørg for at servere det med det samme! Ellers bliver det gerne flydende og findes ikke der hvor man havde tænkt det skulle være. Men ser fint ud til en start ;)

Soyatoo har også lavet en soyacreme som kan piskes, men denne har jeg hverken prøvet eller set i butikker, så kan desværre ikke fortælle hvordan den er, men må da prøves - du kan købe begge produkter fra Soyatoo på hjemmesiden www.veganic.dk.


kokos flødeskumJeg fandt for nylig kokosfløde fra Kara i en SuperBest i nordsjælland, som kan piskes ligesom almindelig fløde. Da jeg testede det, synes jeg ikke at det blev skummet, men konsistensen som fast flødeskum var der bestemt! Hvis den piskes med lidt citron og vaniljesukker, smager den super godt! Kokos gør den rigtig lækker og anderledes, og 'fløde'skummet føles ikke helt så tungt og fedt, som almindelig fløde. 
Pakkerne er kun på 200ml, hvilket ikke giver ret meget kokosflødeskum, men har du alligevel noget til overs kan det praktisk nok fryses, når det er pisket. 
Produktet er ret dyrt - men det smager virkelig godt :)
Du kan læse mere om det her, Kara eller Soyatoo's udgave på www.veganic.dk

kokosflødeskum på æbledessert

Alternativt kan man lave kokosflødeskum selv, ved bare at købe en fed kokosmælk på dåse. På Frimad.dk har Ane, som er forfatter bag denne fantastiske side, skrevet hvordan man kan lave kokosflødeskum selv. 
Kokosmælk på dåse, skiller mellem en fast og vandig form når den opbevares koldt. På den måde kan man få fat på den faste fede del og bruge den på samme måde som med kokosfløden - i bund og grund tror jeg faktisk det er det samme, bare hvor man har pakket den faste del for sig. Fedtprocenten i kokosfløden er på 25%, hvilket er lidt højere end den sædvanlige kokosmælk man kan købe.
Den her version med selv at lave 'fløden' ud fra kokosmælk, har jeg ikke afprøvet endnu, men det er bestemt det jeg gør næste gang jeg skal bruge 'fløde'skum. Hvis det smager ligeså godt som kokosfløden, så er det FANTASTISK! :)

Hvad synes du om alternativerne?

På hjemmesiden www.veganic.dk kan du desuden købe risfødeskum på spraydåse og risfløde, som kan piskes til skum - begge dele fra Soyatoo. De er både mælkefri, vegansk, kolesterolfri og økologisk. Jeg har ikke prøvet den, men synes det ser spændende ud, så den skal da prøves :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar